Søren Grønbæks nye album bærer titlen Bullshit Boulevard. Men hvad er Bullshit Boulevard? Jo, Bullshit Boulevard er den verden og den virkelighed vi alle deler. Og som titlen også udtrykker, så er det også et skidt sted at være og et sted, der fortjener at få nogle kritiske ord med på vejen. Og det er netop, hvad Søren Grønbæk gør i sine tekster. Tekster, som ikke sådan er til at få helt hold på. Men lad mig i det mindste antyde i hvilken retning de bevæger sig.
Lad mig begynde med den første sang ”Herning 1971”, der indleder albummet, men som hverken figurerer på albummets indholdsfortegnelse eller på det medfølgende tekstark. Jeg vælger at forstå det som – ikke en fejl i banal forstand – men som en slags fortrængt forudsætning for de andre tekster:
Sommertime i silende regn hænger under blå
Søvnige lamper foran banegårdens rustne hegn
Populærmusik fra Frisco og fra London Town
Psykedlisk gåsehud meget langt fra København
Alting forsvinder
– Et bål af minder
Asken driver ind i mine øjne nu
Sommertime i silende regn
Provinspoeter på mission
Rebellerne fra parcellerne
På Hammerum station
Alting forsvinder
– Et bål af minder
Asken driver ind i mine øjne nu
1971 provinsen holder fri
Der er ingenting der bevæger sig her
Før ferien er forbi
Alting forsvinder
– Et bål af minder
Asken driver ind i mine øjne nu
Alting forsvinder
– Et bål af minder
Asken driver ind i mine øjne nu
For sangen tematiserer en tabt fortid, en fortid der er gået op i røg og kun har efterladt et lag af aske i øjnene på den, der fortæller. Og det er så at sige gennem asken fortælleren oplever Bullshit Boulevard. Væk er elementær nostalgi og længsel tilbage. I stedet en næsten kynisk, melankolsk oplevelse af virkeligheden.
På coveret af albummet ser man en slags djævlelignende mandsperson med store horn i panden og en stor cigar i munden og med vinger i fuld spring fremad. Måske et billede på den verden teksterne fortæller om . Måske er personen ”Dr. Grum” eller ”Mister Cellophan” eller – og det tror jeg – så er han både den udvendige virkelighed og fortælleren selv. Altså, at der er tale om en slags spaltning eller måske bedre ”fremmedgørelse”, som fortælleren er ramt af. En fremmedgørelse, der viser sig som en søgen efter en ikke defineret ”frihed” (fx i sangen ”Tårn af plastik”, hvor ”Frihed for Loke frihed for Thor” efterlyses) og ”det gode” (jf. sangen ”Mister Cellophan”). Fortælleren befinder sig i en situation, hvor han er fastlåst og ikke formår at skabe faste relationer til andre (fx i sangen ”Hvirvelvind” og sangen ”Samson og Delilah”). I det hele taget er der ikke megen hjælp at hente for fortabte sjæle og ingen indlysende redningsplanke. Søren Grønbæks tekstunivers er ikke for tøsedrenge og -piger. Og det er helt forfriskende at møde en sangskriver, der ikke partout skal præke tro, håb, kærlighed og det går nok alt sammen.
Og dog. For hvor tekstuniverset er melankolsk,g mørkt, så er musikken nok rå og med en tydelig kant, der blandt andet fremmes af nogle signifikante electronica-tangenter (ved Martin Zeppelin, Rasmus Vigant Samuelsen og Søren Grønbæk selv), så er det også en samling pop-melodiøse sange, der med deres iørefaldende og forlokkende kvalitet ’modsiger’ teksternes koldblodighed.
Samlet set udgør Bullshit Boulevard et forfriskende bud på en anderledes form for sanger-sangskriver-kunst, der står på skuldrene af Dylan, Davies, Jørgensen med flere, men også insisterer på sit eget kynisk-kuldslåede syn på en verden, der er al lave. Hermed varmt anbefalet.
Søren Grønbæk. Bullshit Boulevard. Produktion: Martin Zeppelin, Martin Hjernøe, Magnus Vad og Søren Grønbæk. Celophan Records. Udkom den 4. September 2026
Opdatering: Den gode Søren gør mig opmærksom på et lille problem: “dog er det sådan at Herning 1971 ikke er på vinylen, så jeg tænker du har lyttet til den digitale udgave. Vi baksede med vinyl-længden og for at opnå en god kvalitet måtte vi op i vægt og ned i tid (ifølge de allestedsnærværende eksperter) derfor er der klippet en hæl og en tå på vinylen”. Det er rigtigt, at “Herning 1971” ikke er på vinylen og kun på den digitale udgave, som også fulgte med (thumbs up!). Men det ændrer heldigvis ikke ved min pointe eller ved pladens relevans i en tid, hvor det er på sin plads med lidt sortsyn og misantropi. Så giv Søren og hans kompetente band en chance på afspilleren og på scenen. Han og vi har brug for det.
TAK TAK